Chokolader med orangeknas

Chokolader med orangeknas6

 

Som I nok har bemærket, er jeg helt vild med at lave (og spise) fyldte chokolader. Derfor har jeg også været nødt til at lave en julet version af de fyldte bæster.

 

Det er blevet til nogle bronze skinnende mørke chokolader fyldt med orangeknas og nougat. Ret så lækre, hvis jeg selv skal sige det… Og det skal jeg jo!

 

Håber I nyder december og weekenden. Det gør jeg virkelig. Ud over en masse sjove julefrokoster, så har jeg i dag bagt en røvfuld søde sager, som jeg vil dele med jer i den kommende tid!

 

Ret dejligt at mærke, hvordan en masse idéer pludselig bare stod i kø for at blive bagt.

 

Rigtig god søndag,

Anine

 

Chokolader med orangeknas4

Chokolader med orangeknas5

Ingredienser

Ca. 35 stk.

 

Orangeknas

  • 2 spsk sukker
  • 40 g hasselnødder
  • 200 g nougat
  • 2 appelsiner, skallen

 

Chokolade

  • 400 g chokolade, 70 pct.
  • Bronzestøv

 

Orangeknas: Smelt sukkeret på panden. Tilsæt hasselnødder og vend nødderne rundt i et minuts tid. Lad hasselnødderne køle af på et stykke bagepapir på køkkenbordet.

 

Blend de afkølede hasselnødder groft, og kom dem op i en skål sammen med den revne appelsinskal.

 

Smelt nougaten over et vandbad, og hæld den op til nødderne. Rør blandingen sammen, og lad den køle af til stuetemperatur. Hæld orangeknasen i en sprøjtepose.

 

Bronzestøv: Børst bronzestøv i chokoladeformen med en pensel. Ryst løst støv ud af formen inden chokoladen hældes i.

 

Tempereret chokolade: Hak chokoladen fint. Kom 1/3 af chokoladen i en skål, og varm den resterende del op til 50 grader over vandbad. Når chokoladen er 50 grader, tages den af vandbadet og hældes op i skålen med hakket chokolade. Rør med en dejskraber til chokoladen er smeltet.

 

Fyld chokoladeformen med chokolade. Bank den let ned i bordet, så eventuelle lufthuller forsvinder. Tøm så formen igen ned i skålen. Vend formen på hovedet over en plade beklædt med bagepapir, og stil den i køleskab til chokoladen har sat sig.

 

Kom orangeknasen i chokoladeskallerne, så der stadig er et par millimeter op til kanten. Hæld så et lag af den tempererede chokolade over chokoladerne, og glat ud med en paletkniv. Sæt chokoladerne tilbage på køl i en times tid.

 

Vend chokoladerne ud ved at give formen et bank i bordet.

 

2 tanker om "Chokolader med orangeknas"

  1. Pingback: http://cialisvi.com/

  2. Pingback: Brownie med orangeknas | Anine.dk – Kagekærlighed i massevis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>