Chokolader med salt lakridskaramel

Chokolader med lakridskaramel8

 

Gennem lang tid har jeg haft virkelig meget lyst til at lave fyldte chokolader. Jeg tror det er nogle af de lækkerier, som jeg holder aller mest af at lave.

 

I denne her weekend blev det så endelig til noget. Jeg har lavet fyldte mørke chokolader med salt lakridskaramel. De er blevet vildt gode. Faktisk er jeg fuldstændig tosset med lakridskaramellen, som jeg må indrømme, at jeg har spist direkte med ske!

 

Og nåå jo, det er min hånd du kan se genspejlet i chokoladerne – high five for blanke chokolader!

 

Chokolader med lakridskaramel3

Chokolader med lakridskaramel6

 

Ingredienser

Ca. 35 stk.

 

Salt lakridskaramel

  • 150 g sukker
  • 30 g smør
  • 3 dl fløde
  • 2 tsk havsalt
  • 4 tsk rålakridspulver
  • 4 tsk salt lakridssirup

 

Chokolade

  • 400 g chokolade, ca. 70 pct.

 

Salt lakridskaramel: Smelt sukkeret i en gryde, og rør smørret ud i karamellen. Tilsæt fløden. Tilsæt havsalt, rålakridspulver og lakridssirup. Kog karamellen til den er ca. 110 grader. Kom karamellen i en skål, og lad den køle af til stuetemperatur.

 

Lakridskaramel

 

Tempereret chokolade: Hak chokoladen fint. Kom 1/4 af chokoladen i en skål, og varm den resterende del op over vandbad. Når chokoladen er 52 grader tages den af vandbadet, 3/4 hældes op i skålen med hakket chokolade. Rør med en dejskraber til chokoladen er smeltet. Tilsæt eventuelt mere af den varme chokolade, hvis chokoladen ikke er smeltet helt. Den tempererede chokolade skal gerne have en temperatur på 32 grader.

 

Step 1: Fyld chokoladeformen med chokolade. Tøm så formen igen ned i skålen. Glat overfladen med en paletkniv. Vend formen på hovedet over på en plade beklædt med bagepapir, og stil den i køleskab til chokoladen har sat sig.

 

Step 2: Fyld chokoladeskallerne op med salt lakridskaramel. Hæld et lag tempereret chokolade over chokoladerne, og glat af med en paletkniv. Sæt chokoladerne tilbage på køl i en times tid.

 

Vend chokoladerne ud ved at give formen et (eller flere) bank i bordet.

 

2 tanker om "Chokolader med salt lakridskaramel"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *