Dadelkugler med lakrids

Dadelkugler med lakrids1Min søde kollega Vibeke giver mig jævnligt spændende forslag til smagskombinationer, som jeg kan lege med i mine kager. Tak for dem! For en uges tid siden foreslog hun, at jeg kunne lave nogle dadelkugler med lakrids. Trods en vis skepsis over for lækkerier, der nærmest er sunde, så har jeg fulgt hendes råd – jeg kan vel ikke frasige mig at have erklæret min kærlighed til fuldfede kager!?

 

Men, men, men… dadelkuglerne med lakrids smager hammer godt! Og så er de en hurtig og nem lille snack at bikse sammen. Nå ja, og så har jeg kommet lidt chokolade i kuglerne, så det ikke bliver alt for sundt – og naturligvis delt dem med mine kollegaer 😉

Dadelkugler med lakrids2Ingredienser

Ca. 50 kugler

 

  • 100 g chokolade, 70 pct.
  • 250 g dadler
  • 150 g nødder, fx mandler og hasselnødder
  • Lidt salt
  • Fint lakridspulver, fx fra Bülow

 

Smelt chokoladen over vandbad. Kom den smeltede chokolade, dadler, nødder og salt i en foodprocessor eller blender. Blend til dejen er kørt fin. Tril dejen til kugler af ca. 10 gram, og rul dem i lakridspulver. Så er det bare at nyde de små hapser!

 

2 tanker om "Dadelkugler med lakrids"

  1. Pingback: Chokolademuffins med banan og valnødder | Anine.dk – Kagekærlighed i massevis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *