Dobbelt chokoladebrownie

Dobbelt chokoladebrownie5

 

Glad for chokolade? Og gerne i velstore mængder? Så læs lige med her.

 

Det her er nemlig opskriften på en dobbelt chokoladebrownie, der er fuld af både mørk og karamelliseret hvid chokolade. Jeg har spist uforskammet store mængder af kagen, og overvejer egentlig bare, hvornår jeg – uden at det bliver decideret svinsk – kan bage en til. Behøver jeg en anledning..?

 

Sagt med andre ord – gør jer selv en tjeneste og bag denne her!

 

Rigtig god søndag aften.

 

 

Dobbelt chokoladebrownie9

Dobbelt chokoladebrownie7

 

Ingredienser

Ca. 9 stk.

 

  • 150 g mørk chokolade + en håndfuld til pynt
  • 50 g smør
  • 150 g sukker
  • 2 æg
  • 25 g mel
  • 10 g kakao
  • ½ tsk havsalt
  • 100 g karamelliseret hvid chokolade

 

Brownie: Hak den mørke chokolade og smelt chokolade og smør over vandbad. Pisk sukker og æg let sammen. Rør chokoladesmørret i æggemassen med en dejskraber. Sigt mel og kakao i dejen. Tilsæt havsalt og grofthakket karamelliseret hvid chokolade.

 

Hæld dejen i en form på ca. 15 x 15 cm beklædt med bagepapir. Hvis du ikke har en kvadratisk form, så bruger du bare en springform, fx på 20 cm. Kom grofthakket mørk chokolade oven på kagen.

 

Dobbelt chokoladebrownie11

 

Bag kagen i ca. 30 min. ved 175 grader.

 

Lad kagen køle af inden I kaster jer over den – velbekomme!

 

6 tanker om "Dobbelt chokoladebrownie"

  1. Den ser virkelig god ud! Er den porøs, eller ville man godt kunne bruge den som 2 bunde med fx. en ganache i mellem? 🙂

    • Tusind tak, Frederikke!
      Jeg synes ikke, at den porøs. Den kan sagtens bruges til at blive bygget op i lag. Det skal jeg i hvert fald snart selv prøve.
      Mange hilsner
      Anine

  2. Virkelig god brownie!! Havde ikke karamelliseret hvid chokolade, men kom bare tilsvarende mængde mørk chokolade i i små skykker.
    Og hold nu op den var hurtig at smække sammen!
    Bager den igen på fredag, hvor vi skal have gæster- mon lidt salt karamel på toppen vil gå godt til? 🙂

    • Hvor er det dejligt at høre! Chokolade i rigelige mængder – det er jo bare det, der skal til 🙂
      Rigtig god bededagsferie.
      Mange hilsner
      Anine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *