Hindbærlagkage

Hindbærlagkage1_2

Min ekstremt lagkageglade kæreste har lige haft fødselsdag, og i den anledning måtte en lækker lagkage vidst være på sin plads! Derfor har jeg lavet denne her skønne kage til ham. Lagkagen består af mandelbunde lagt sammen omkring blød vaniljecreme og hindbærmousse – behøver jeg sige, at den faldt i rigtig god jord!? :)

Hindbærlagkage4_2

Hindbærlagkage3_2

Hindbærlagkage2_2

Ingredienser

8-10 personer

 

Mandelbunde

  • 65 g mandelmel
  • 80 g mel
  • 80 g sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g blødt smør
  • 3 æg

 

Vaniljecreme

  • 1 vaniljestang
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 3 dl sødmælk
  • 1 spsk majsstivelse
  • 2 dl fløde

 

Hindbærmousse

  • 6 blade husblas
  • 250 g hindbærmarmelade
  • 1 citron
  • 4 dl fløde

 

Marcipanbånd

  • 150 g marcipan
  • 75 g flormelis
  • 20 g glukosesirup
  • Rød farve

 

Desuden

  • 50 g sukker
  • 1½ pasteuriseret æggehvide
  • Hindbær til pynt

 

Mandelbunde: Tænd ovnen på 175 grader. Ælt mandelmel, mel, sukker, bagepulver og smør godt sammen. Pisk æggene i et ad gangen til dejen er ensartet og luftig. Fordel dejen på bagepapir, så du får to bunde på 20 cm i diameter. Bag bundene i ca. 12 minutter, og lad bundene køle helt af.

 

Vaniljecreme: Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med lidt sukker. Pisk vanilje, sukker og æg sammen i en gryde. Tilsæt mælk og majsstivelse, og pisk det grundigt sammen med æggemassen. Kom den tomme vaniljestang op i gryden. Bring cremen i kog under piskning. Lad cremen tykne før du tager den af varmen. Hæld cremen i en skål, og dæk overfladen med husholdningsfilm. Sæt cremen på køl til den er helt kold. Pisk den kolde vaniljecreme luftig igen og bland med flødeskum.

 

Hindbærmousse: Læg husblassen i koldt vand i 30 minutter. Bring marmelade og citronsaft i kog. Tag gryden af varmen, vrid husblassen og rør den ud i den varme bærkompot. Hæld bærkompotten over i en skål og lad den afkøle til ca. 35 grader. Pisk fløden til let skum. Pisk ¼ af flødeskummet godt sammen med bærerne. Hæld nu bærkompotten ned i skålen med det kolde flødeskum, mens du vender moussen rundt med en dejskaber.

 

Opbygning, step 1: Læg en lagkagebund på et sukkerdrysset lagkagefad. Sæt kanten af en 20 cm springform omkring bunden, og læg er stykke plastik (fx fra en plastiklomme) rundt langs formens kant. Kom vaniljecremen ned i formen, så endnu en lagkagebund og til sidst al hindbærmoussen. Dæk kagen til med husholdningsfilm, og sæt den på køl til dagen efter.

 

Marcipanbånd: Ælt alle ingredienserne godt sammen. Rul båndet ud, så det kan nå hele vejen rundt om kagen – brug flormelis undervejs, så båndet ikke hænger fast i bordpladen.

 

Opbygning, step 2: Fjern springform og plastik fra kagen. Rul marcipanbåndet omkring kagen. Pisk sukker og æggehvide til en tyk, sej marengs. Pynt kagen med marengs og hindbær.

 

37 tanker om "Hindbærlagkage"

  1. Hej
    Superflot kage min mand har bestilt til sin fødselsdag på lørdag
    Et spm – sier man hindbær marmeladen? Kan se der er kerner i den jeg har købt
    Bedste hilsener
    Ulla

  2. Hej Anine!
    Jeg skal lave denne utrolig smukke kage til min mors fødselsdag sidst i maj. Dog kommer der gæster som ikke kan tåle nødder – har du erfaring med at bruge andet end mandelmel i bunden? :-)

  3. Hej Anine. Smuk kage:) tror du kagen vil kunne holde sig på køl fra torsdag aften til Lørdag kl.13? Ca.1 1/2 døgn. Altså uden at blive for kedelig eller sur:)

  4. Hej Anine
    Rigtig flot kage.
    Mig og nogle venner vil gerne prøve at lave den og ville gerne hører om man kan bruge noget andet i stedet for glukosesirup.
    Og ville også gerne vide hvor lang tid det ca. tager at lave hele kagen? :)

    • Hej Maria
      Beklager, at din besked helt var gået min næse forbi. Derfor det sene svar.
      Jeg vil ikke anbefale, at glukosesiruppen undværes til marcipanbpndet. Det gør massen mere elastisk og nemmere at arbejde med.
      Jeg vil tro , at kagen tager omkring 3-4 timer i arbejdstid, og så skal den gerne på køl natten over.
      Mange hilsner
      Anine

  5. Hej Anine

    Virkelig flotte kager du laver!

    Hvis jeg nu tænker at lave kagen ca. 12 cm i diameter, hvor længe tror du så jeg ville skulle bage bundene? Jeg laver selvfølgelig mindre dej, men jeg er bange for de vil blive for tørre hvis jeg bager dem i 12 minutter.

    Vi er nemlig kun 2-3 mennesker der skal spise af den, så jeg er bange for det måske bliver lige i overkanten at lave den i almindelig størrelse..

    Hvor stor er den stjernetyl du har brugt til marengsen forresten?

    Hilsen en anden bage- og kageglad Anine :)

    • Hej Anine
      Mange tak skal du have. Det er jeg rigtig glad for, at du synes!
      Jeg tænker, at bagetiden nok vil være omkring 8 min. Men det bedste du kan gøre er simpelthen at holde øje med den, og mærke om den er blevet fast inden du tager den ud af ovnen.
      Stjernetyllen er en halv cm i diameter.
      Mange hilsner
      Anine

  6. Hej Anine!
    Sikke en skøn blog, med nogle sindsygt flotte kager du har! Jeg har tænkt på at lave denne jordbærkage, men med en ring af sød lakridssirup, ligesom din islagkage med røde bær. Tror du det ville være lækkert, eller tror du det ville blive for meget til vanllien?

    • Mange tak skal du have Filippa! Det er jeg rigtig glad for, at du synes.
      Uhh en snært af lakrids lyder lækkert. Jeg ved dog ikke, om jeg ville komme lakrids i netop denne her. Jeg tror du har ret i, at særligt vaniljecremen går lidt dårligt i hak lakridsen.

      • ja, det var netop det! har du en anden kage med frugt og lakrids, jeg muligvis kunne prøve? jeg har allerede bagt brombærlagkagen med hvid ckokolage, umm hvor var den god!

        • Jeg har tænkt lidt over, hvad du mon kan give dig i kast med. Jeg tror, at denne her citronkage med marengs ville egne sig rigtig godt til et tvist af lakrids http://www.anine.dk/citronkage-med-marengs/ Det kunne fx være ved at komme rålakridspulver i bundene eller en ring af lakridssirup mellem lagene, sådan som du også selv har foreslået.
          En anden mulighed kunne være en art af denne her lagkage med kirsebærcreme http://www.anine.dk/fodselsdag-pa-bloggen/. Her kan du på samme måde komme rålakridspulver i bundene (der i øvrigt ikke behøver at være lavet på pistacienødder – byt dem evt. ud med mandler, da de smager smadder godt med lakrids) eller en ring af lakridssirup inde i kagen. Kirsebærerne kan i øvrigt sagtens udskiftes med andre bær.
          Rigtig god fornøjelse, og dejligt at høre, at du kan lide brombærlagkagen :)

          • tusind tak for dit lange svar!- jeg endte med at lave kirsebærkagen, som du sagde, bare med brombær. Den smagte super godt, og faldt i gæsternes smag. Jeg har bestemt tænkt mig at give mig i kast med en af dine andre opskrifter snart.

          • Ihh hvor er det dejligt at høre! Jeg er så glad for, at kagen blev lige i øjet, og at alle kunne lide den.

            Jeg kan kun bakke dig op i at bage endnu flere kager :)

  7. Hej.
    Min mand og jeg har besluttet at vi vil prøve at lave din skønne lagkage til vores datters navngivelse senere på måneden.
    Glukosesiruppen du bruger, er den fast eller flydende? Har nemlig flydende men er i tvivl om den kan bruges…?
    Du skriver at den skal laves i springform på 20 cm i diameter, ved du om den kan gå an i 26 cm, eller bliver det hele “strukket” for meget så?
    Mvh.

    • Det lyder dejligt, og tillykke med den lille.
      Den glukosesirup jeg har brugt er flydende. Med hensyn til formen, så ville jeg nok bare lave en lidt større portion, fx 1/3 større. Tror, at kagen vil blive ret lav, hvis den kommer i en 26 cm form.
      Mange hilsner
      Anine

  8. Hvor er det en smuk kage, samt alle de andre af dine kage jeg har set. Bager du ikke marengsen. Jeg kunne godt tænke mig og lave den til en venindes 70 års fødselsdag. De hyggeligste kagehilsner fra Joan

    • Tusind tak skal du have Joan!
      Nej, jeg har ikke bagt marengsen på denne kage. Du kan dog sagtens “brænde” den med en bunsenbrænder, hvis du bedst kan lide det. Det smager jo også rigtig dejligt :)
      Mange hilsner
      Anine

  9. det er en utrolig flot kage, samt alle de andre jeg har set. Skal man ikke bage marengs ikke bages. De hyggeligste hilsner fra Joan (den kunne jeg godt tænke mig at lave til en venindes 70 års fødselsdag)

    • Du kan godt lave marcipanbåndet og komme det omkring kagen dagen før. Men marengen skal laves på selve dagen, da den bliver lidt kedelig af at stå.

      Jeg vil dog anbefale, at du også nøjes med at forberede marcipanbåndet dagen før, og så i stedet kommer det i en plastikpose til selve dagen.

      • Jeg kender bagere som fryser deres bunde. Det er en rigtig god ide, fordi de er optøede når kagen skal serveres. Ved at fryse bundene reducerer du mængden af krummer rigtig meget :)

  10. Hej Anine,

    Sikke en flot kage. Hvilken farve bruger du, den er SÅ flot rød og hvordan får du marengsen til at ligge i de der små toppe – med en pose eller??? :-).’

    Super smuk kage, jeg gerne ville lave på lørdag til mine ungers fødselsdag.

    kh
    Tanja

    • Hej Tanja
      Tusind tak – det lyder som en rigtig god idé med hindbærlagkage til ungernes fødselsdag.

      Den røde farve er såkaldt pastafarve, som jeg har købt hos specialkøbmanden. Marengsen har jeg kommet op i en sprøjtepose med en lille stjernetyl.

      Rigtig god bagning :)

      Bh Anine

  11. Hej Anine!
    Fed kage du har lavet dig her!
    Den skal prøves!
    Kan man godt lave Chokolade mousse istedet for hindbærmousse? Og hvor meget? Jeg har tænkt på at lave et fondantbånd istedet for marcipan, tror du det kan lade sig gøre? Eller er det helt hul i hovedet? :-)

    • Tak skal du have. Ja, du kan sagtens bytte lagene ud med noget andet hvis du har lyst, og chokolademousse lyder som en rigtig god idé. Det kan dog godt være, at det bliver en ret tung kage, hvis du kun har et lag vaniljecreme og chokolademousse i kagen, men jeg vil endelig ikke holde dig tilbage, for måske du bare er rigtig glad for den slags kager :) Jeg har opskriften på en rigtig lækker chokolademousse her: http://www.anine.dk/chokolade-og-atter-chokolade/. Med hensyn til fondanten, så kan du selvfølgelig altid erstatte marcipanbåndet med fondant. Men hvis du spørger mig, om jeg ville gøre det, så nej, jeg er ikke den store fan af fondant.
      Rigtig god bagelyst,
      Anine

  12. Kæft en flot kage!!
    Unskyld jeg bander, men du er satme dygtig!
    Har aldrig set noget smukkere..❤️
    Den kan du være stolt af

  13. Hej.

    Rigtig flot kage…
    Du skriver man skal pynte med marengs, men skal de ikke bages, eller er det bare en blød masse?

    • Hej Kryptos
      Tak, skal du have!
      På denne her kage har jeg valgt ikke at bage marengen, så ja, det er en blød masse. Marengen stivner dog lidt, når den iltes, så den holder sin form rigtig flot. Jeg tror dog sagtens, at jeg kunne have givet den en tur med en bunsenbrænder, men på denne her kage gik jeg efter en hvid kontrast til alt det røde. – Måske en bagt marengs ville være lækker på en citron lagkage… lidt food for thought til mig :)
      Bedste hilsner Anine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>