Hindbærmarcipankage

Hindbærmarcipankage4

 

Lige nu sidder jeg i mit køkken og funderer over, hvad jeg skal give mig i kast med at bage næste gang. Måske noget med brombær? Uhh eller blåbær? Det er ikke helt let.

 

Sæsonen for begge dele er jo ved at være gået i gang, og det har jeg tænkt mig at udnytte. Så du skal endelig ikke holde dig tilbage med forslag, som jeg må lade mig inspirere af.

 

For nogle dage siden bagte jeg denne her hindbærmarcipankage med hindbærcreme på toppen. Det er en skøn lille kage, der sagtens kan laves med alle mulige slags bær. Du bytter bare ud, med hvad du lige har – brombær, blåbær, ribs.. you name it.

 

Rigtig god søndag alle sammen!

 

Hindbærmarcipankage1

Hindbær

Hindbærmarcipankage3

 

Ingredienser

6-8 stykker kage

 

Marcipankage

  • 200 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 2 æg
  • 1 spsk citronsaft
  • 50 g hvid chokolade
  • 50 g mel
  • 100 g hindbær

 

Hindbærcreme

  • 150 g mascarpone
  • 100 g creme fraiche
  • 50 g flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 50 g hindbærsaft
  • ½ citron, saften

 

Desuden

  • Hindbær til pynt

 

Marcipankage: Riv marcipanen groft. Pisk marcipan, sukker og smør godt sammen. Tilsæt æggene et af gangen under piskning. Pisk i 1 minut mellem hvert æg. Pisk til massen er blevet luftig og lidt lysere i farven. Tilsæt citronsaft og grofthakket hvid chokolade. Sigt og vend melet i dejen.

 

Spænd et stykke bagepapir ud på bunden af en 15 cm springform. Gnid lidt smør på bagepapiret og langs formens kant. Hæld dejen i formen og fordel hindbærene. Glat kagens overflade lidt, så hindbærene er gemt i dejen. Bag kagen i ca. 45 minutter ved 175 grader. Lad kagen køle helt af.

 

Hindbærcreme: Pisk mascarpone, creme fraiche, flormelis og vaniljesukker sammen til en luftig creme. Tilsæt hindbær- og citronsaft i cremen, og pisk den igennem. Kom cremen i en sprøjtepose med rund tyl.

 

Opbygning: Dekorer kagen med hindbærcreme og friske hindbær.

 

9 tanker om "Hindbærmarcipankage"

  1. Kære Anine,
    Jeg er en meget stor fan af din blog og dine opskrifter. Jeg har afprøvet en del af dem allerede og bliver meget inspireret af dine billeder og din tilgang. Oftest har jeg brugt delelementer i dine opskrifter i egne hjemmestrikkede opskrifter. Især din solbærmousse (som er topping på pistaciemazarinerne) er et kæmpe hit hver gang :-)
    Jeg har længe villet skrive og sige tak. Det gør jeg så nu.
    Der er også en anden anledning, nemlig at jeg skal lave en bryllupskage til 60 mennesker om to uger. Jeg har lagt en plan for længe siden, og kagen skal indeholde netop solbærmoussen, en mørk chokolademousse (med æg), en nøddemakronbund og så det, jeg troede, skulle være mandelbundene fra din opskrift på lagkage i januar måned (den med marcipankant). Men jeg har et logistisk problem, nemlig at de bunde når at blive lidt for tørre, hvis ikke de bliver lagt sammen med det samme, så jeg vil høre dig, hvordan du tror, at denne marcipankage ville fungere i en stor bradepande uden hindbær og helst også uden hvid chokolade, da den samlede kage i forvejen bliver ret konfektagtig? I så fald hvor mange gange ville du gange opskriften op for at få en bradepande (i en almindelig ovnbredde) fuld enten samme tykkelse som din kage (så flækker jeg den i to) eller helt tynd, så den ikke skal flækkes? Hvis du ikke tror, at det kan gå an med denne opskrift, har du så et forslag til en anden marcipanmættet, saftig, men stadig lidt luftig bund blandt dine opskrifter? :-)
    Håber, det er okay med alle de spørgsmål. Ellers prøver jeg mig bare frem :-)
    Mange venlige hilsner,
    Julie

    • Jeg bruger en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjter først “dråber” af creme hele vejen rundt langs kagens kant. Derefter kommer jeg et lang creme i midten. Jeg gentager to gange, dog uden at afslutte med creme i midten den sidste gang. Der fylder jeg til gengæld op med hindbær.
      Mange hilsner
      Anine

  2. Hej Anine :-) Sikke en flot og lækker kage … den får jeg helt lyst til at prøve til næste familie-hygge :-) Kh Maiken

    • Hej Maiken
      Det må du endelig gøre. Den smager virkelig dejligt, og hvem er ikke vild med marcipan!? Håber din familie synes det samme.
      Mange hilsner
      Anine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>