Hvide chokolader med jordbær og pistacie

Hvide chokolader med jordbær og pistacie5

I dag har jeg kun lavet dejlige ting – sovet længe, nydt mine julegaver og lavet fyldte chokolader. Nøj, hvor har det været skønt! Jeg håber også, at I har haft tid til lidt afslapning og hygge.

 

Inden jeg kaster mig over nogle nytårslækkerier, følte jeg lige trang til at lave lidt fyldte chokolader(!). Chokoladerne er fyldt med jordbærmarcipan og pistacienødder, som ikke bare smager skønt, men også giver nogle fantastiske farvekontraster!

Hvide chokolader med jordbær og pistacie6

Hvide chokolader med jordbær og pistacie7

Ingredienser

Ca. 32 stk.

 

Fyld

  • 200 g marcipan
  • 30 g frysetørret jordbærpulver
  • ½ bæger pasteuriserede æggehvider
  • 32 hele pistacienødder (én pr. chokolade)

 

Desuden

  • 400 g hvid chokolade

 

Jordbærmarcipan: Ælt marcipan, jordbærpulver og æggehvide godt sammen. Lad marcipanen trække, mens du forbereder chokoladen.

 

Tempereret chokolade: Hak chokoladen fint. Kom 1/3 af chokoladen i en skål, og varm den resterende del op over vandbad. Når chokoladen er 43-45 grader, tages den af vandbadet og 2/3 hældes op i skålen med hakket chokolade. Rør med en dejskraber til chokoladen er smeltet. Tilsæt eventuelt mere af den varme chokolade, hvis den hakkede chokolade ikke er smeltet helt.

 

Step 1: Fyld chokoladeformen med chokolade. Bank den i bordet, så eventuelle luftbobler forsvinder. Tøm så formen ned i skålen igen, så der kun sidder en skal chokolade tilbage. Glat overfladen med en paletkniv. Vend formen på hovedet på en plade beklædt med bagepapir, og stil den i køleskab til chokoladen har sat sig.

 

Step 2: Kom marcipan og en hel pistacienød ned i chokoladeskallerne, så der er få millimeter op til kanten. Hæld et lag af den tempererede chokolade over chokoladerne, og glat ud med en paletkniv. Sæt chokoladerne tilbage på køl i en times tid.

 

Vend chokoladerne ud ved at give formen et (eller flere) bank i bordet.

 

3 tanker om "Hvide chokolader med jordbær og pistacie"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *