Koldskålsis med kammerjunkere og kirsebær

Koldskoldsis med kammerjunkere og kirsebær4

På opfordring fra en kageglad læser her på bloggen, har jeg lavet koldskålsis med kammejunkere og søde, danske kirsebær. Isen er i virkeligheden bare koldskål, der er blevet kørt på en ismaskine – smadder nemt og utrolig lækkert.

Koldskoldsis med kammerjunkere og kirsebær2

Personligt synes jeg bedst om koldskål med æg, tykmælk og citron. Jeg kan godt lide den cremede konsistens og syrlighed, som de tre ingredienser giver koldskålen. Så den håber jeg, at I er med på 😉

Koldskoldsis med kammerjunkere og kirsebær5

Ingredienser

Ca. 1 liter

 

Koldskål

  • 1 vaniljestang, kornene
  • 120 g sukker
  • 3 æggeblommer
  • ½ l tykmælk
  • ½ l kærnemælk
  • ½ citron, saften

 

Kammerjunkere

Ca. 60 stk.

  • 80 g smør
  • 40 g sukker
  • ½ vaniljestang, kornene
  • ½ tsk bagepulver
  • 120 g mel
  • 30 g mandelmel
  • 2 spsk æg
  • 2 spsk mælk

 

Desuden

  • Friske kirsebær

 

Koldskål: Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland med lidt af sukkeret. Kom vaniljesukker, sukker og æggeblommer i en skål. Pisk blandingen til en tyk æggesnaps. Tilsæt tykmælk og kærnemælk, og pisk det ud i æggesnapsen. Smag til med citronsaft. Kør koldskålen på ismaskine.

 

Kammerjunkere: Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Dejen skal kunne slippe fingrene. Tril dejen til små kugler, som trykkes let flade (ca. en 2 krone). De puffer lidt op i ovnen, så lav dem ikke for store. Bag kammerjunkerne i 8-10 minutter eller til det er blevet gyldne.

 

Spis koldskålsisen med kammerjunkere og friske kirsebær – eller hvad du nu kan lide at spise isen sammen med!

 

2 tanker om "Koldskålsis med kammerjunkere og kirsebær"

  1. Hejsa,
    Jeg savner godt nok god, gammeldags koldskål. Jeg er bosat i Florida, og finder desværre ikke tykmælk. Nogen ide hvad jeg kan bruge i stedet for?
    Kefir, måske?
    På forhånd tak for hjælpen,

    Maj-Britt Frydenberg

    • Hej Maj-Britt
      Det kan jeg godt forstå, koldskål smager også fortrinligt! Hvis tykmælk er det eneste af ingredienserne, som du ikke kan få fat på, så vil jeg faktisk anbefale, at du laver den selv. Det skulle være smadder nemt. Prøv engang at se dette link: http://www.arla.dk/opskrifter/hjemmelavet-tykmalk/
      Jeg har nemlig ikke umiddelbart et bud på, hvad du kan erstatte tykmælken med.
      Bedste hilsner
      Anine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *