Vinder af lakridsdysten!

vinder_lakridsdyst

For efterhånden længe siden var jeg sammen med en lille gruppe bloggere ude og besøge Johan Bülows lakridsgemakker. Det var en ret overdådig oplevelse i det sorte univers – vi fik serveret rå lakrids, lakridskugler, lakridscandyfloss, lakridsflødeboller, varm lakrids, lakridsis, lakrids i maden, i theen, i mælken, i kagen, på chipsne… ja, over det hele!! Åhh hvor var det en fed oplevelse!

kyllingtarin2

Men faktisk skal det her indlæg slet ikke handle om den aften, men om det der fulgte efter. Vi fik nemlig stillet en lille udfordring – lav en opskrift, der indeholder følgende tre ingredienser: Lakridsmarcipan, lakridsstout og rålakridspulver. Vinderen ville få et hav af små lakridsposer med sit eget navn på – og det er mig 😀

 

Jeg har haft to opskrifter her på bloggen, som indeholder alle tre ingredienser. Det er mine mælkechokolader med lakridskaramel og marcipantoppe og nogle små sprøde tærter med lakrids og passionsfrugt. Særligt begejstret er jeg for chokoladerne – de er kreative, anderledes og mega velsmagende. Prøv dem, hvis du en dag har lyst til at kaste dig ud i noget nyt og rigtig lækkert.

Mælkechokolader med lakridskaramel og marcipantoppe1

Nu mangler jeg bare finde ud af, hvem der skal smage al min nyerhvervede lakrids!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *